Når der kommer et lille nyt menneske ind i vores liv, sker der store forandringer, der også vedrører, hvordan vi indretter os. Et barn kan nemlig hurtigt kalde på bedre organisering i et hjem, da de mindste i familien har det med at kaste rundt med ting, samtidig med at det kræver et helt arsenal af bleer og diverse produkter.
Dette er et velkendt problem, for hvordan får vi plads til alt? Derfor giver vi dig i denne artikel gode tips til organisering, som bl.a. indebærer fokus på opbevaringsmuligheder og noget så simpelt som labels.
Bedre opbevaring giver et bedre hjem
Nr. 1, når man får børn, er det godt at være helt skarp på organiseringen i hjemmet. Der er nemlig uendeligt mange fordele ved god organisering som et naturligt element af din indretning.
Først og fremmest er der ingen, hverken børn eller voksne, som vælter over legetøj, hvis det ligger i en kasse. Herudover forsvinder legetøj eller andre vigtige ting mærkeligt nok heller ikke, hvis de har et fast sted, hvor de ligger.
At have styr på dine børns ting kan i dagligdagen også frisætte ekstra tid og overskud til det, der virkeligt betyder noget: din familie. Dette gælder i høj grad, fordi det ikke stresser unødvendigt, at dit hjem ser helt kaotisk ud.
Med dette sagt er spørgsmålet nu, hvordan du nemt og effektivt laver gode forandringer i dit hjem.
Nemme tips til bedre opbevaring
Forudsætningen for at optimere din opbevaringsplads i hjemmet er først at kaste et kritisk blik på de muligheder, du har allerede nu. Dette fører dig til gode overvejelser om, hvad du rent faktisk mangler. Det kan også gøre dig klogere på, hvor dine opbevaringsmuligheder fx kunne placeres mere effektivt og nærmere, hvor der er behov for dem.
Herudover kan labels og etiketter være en fremragende måde at holde styr på mindre ting i et hjem, især hvor der er flere voksne på samme sted. Systemer hjælper nemlig med at holde styr på rodet på længere sigt, hvilket er den langtidsholdbare løsning, som vi inderst inde alle drømmer om.
Hold dig derfor ikke tilbage med at sætte labels andre steder end på børneværelset. Køkkenet kan fx være et fremragende sted også at benytte dette nemme trick, da det hjælper med at holde orden på madvarer i uigennemskuelige pakker og æsker.