Babystartpakke

MrsBrown / Pixabay

Har du husket den? Den er gratis og du har faktisk mulighed for at hente den flere steder. Babystartpakkerne indeholde ofte følgende: Et par bleer i lille størrelse, cremer, forskellige foldere med tilbud, refleks til barnevognen, vådservietter, ammeindlæg, legetøj til baby, og mange gange også andre forskellige større ting, som blespand, pusletaske, stofbleer eller sutter. Lige legetøj, skal tages med et gran salt, for ofte er det en lille stof figur, eller en lille bidering. Hvis du gerne vil have lidt babylegetøj liggende på lager til baby kommer, så er det en god idé at kigge nettet efter. Webshoppen Coolshop.dk har faktisk rigtig meget legetøj til børn i alle aldre. Så hvis både der skal være lidt til baby og måske også lidt til storebror eller storesøster, så smut forbi Coolshop’s afdeling med legetøj til børn.

Undersøg på nettet – det betaler sig

Det kan godt betale sig, at undersøge nettet for babystartpakker, for der er efterhånden mange der tilbyder dem. Startpakkerne fåes selvfølgelig hos de fleste babybutikker som f.eks. Babysam. Men også mange supermarkeder er begyndt at lange dem over disken til vordende forældre, bl.a. Lidl og Rema1000 er blandt disse butikker.

Når man skal være forældre, og det er første gang eller man har prøvet det før, så er der mange ting der skal købes ind, inden den lille nye ankommer. Det er en dyr fornøjelse, uanset hvor meget man køber på tilbud, eller prissammenligner for at finde det billigeste. Så hvis man kan få et par babystartpakker, med lidt prøvepakker på bleer, vådservietter osv. er det bestemt en hjælp som er værd at tage imod.

Graviditets fora kan også være en hjælp

Der er rigtig mange forskellige graviditets fora, hvor vordende eller nybagte mødre kommer med deres anbefalinger til hvor de bedste babystartpakker kan fåes. Det kan virke grådigt, men det er det altså ikke. Producenterne vil hellere end gerne have at du nupper deres startpakker, for så har de mulighed for at præge dig som potentiel kunde til at købe deres produkter. Så lad være med at have dårlig samvittighed over at hamstre babystartpakker, det gør kun producenterne glade. Og hvis du kan spare lidt penge på bleer og vådservietter til den første tid, ved at få dem gratis, så er det jo ren win win for alle parter.